• DK
  • GB

Brancheforeninger for danske luftfart fusionerer.

17. juni 2011
PRESSEMEDDELELSE fra ES - DAA - ADF
DANSKE LUFTFARTS BRANCHEFORENINGER SLÅR SIG SAMMEN

I henholdsvis 17, 47 og 64 år, har Danish Air Taxi Association (DAA), foreningen Af Danske Flyrelaterede virksomheder (ADF) og Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) kæmpet for bedre forhold for dansk luftfart.

DAA har været en kommerciel orienteret forening for specielt taxa flyvningen, ADF har været knyttet til den flytekniske side af luftfarten og ES har varetaget de operationelle flyselskabers interesser.

Den 16. juni 2011 blev det besluttet at fusionere organisationerne. Målet er at skabe et stærkere organ til varetagelse af luftfartens vilkår i Danmark.

”Luftfartsbranchen i Danmark har ligesom andre transportformer hårde tider” udtaler den nye forenings formand Luftkaptajn Niels Sundberg og han fortsætter; ”myndighedernes tilsyneladende uendelige opskruen af administrative krav resulterer i konstant øgning af omkostningerne og gør det meget vanskeligt at drive luftfart på økonomisk forsvarlig facon”.

Den nye forening, der efter fusionen bærer navnet Erhvervsflyvningens Sammenslutning / Danish Aviation Association, forkortet ES / DAA, vil være myndighedernes væsentligste modpol, når nye regler og bestemmelser skal vurderes.

ES repræsenterer nu mere end 30 selskaber indenfor dansk luftfart. Det er værksteder, flyselskaber og stort set alle andre aspekter inden for dansk luftfart.

Foreningens bestyrelse ledes af formanden, direktør og Luftkaptajn Niels Sundberg fra Sun-Air i Billund, og det daglige arbejde varetages af generalsekretæren, Oberstløjtnant Dan Banja der udtaler; ”Jeg er meget glad for den nye og meget stærkere organisation” og Dan Banja afslutter; ”det er den daglige påvirkning og konstante overvågen af de danske men bestemt også udenland-ske luftfarts myndigheder og EU, som skal sikre at vi ikke udsættes for urimelige krav”

For yderligere information kan generalsekretæren kontaktes.
D. BANJA

www.erhvervsflyvning.dk